Jeg oplever nogle gange at mine kunder er lidt usikre på, hvilken massage type de skal vælge, så her kommer en kort gennemgang af de massageformer jeg tilbyder. Vi taler altid sammen i klinikken inden massagen starter og finder sammen den massageform du ønsker.
Fællesnævneren er klassisk og effektiv massage, der virker. Jeg tilbyder Helkrops , fysiurgisk og deep tissue massage Sønderborg. Alle kompositioner af massagerne er opbygget på baggrund af kroppens bevægeapparat og hvad der er mest effektivt i forhold til resultatet. Du skal kunne mærke en forbedring efter dit besøg hos mig. Herunder vil jeg kort forklare de tre massageformer jeg tilbyder.
Helkrops massage
Denne type er en kombinations massage. Metoder og teknikker er taget fra Deep tissue, fysiurgisk og Lomi Lomi massage. Den kommer dybt, og den beroliger og stimulerer kroppen. Den er særlig god, hvis du ønsker at slappe af, få afstresset og afspændt musklerne uden det er så fokuseret på deciderede skader, som den rene Deep tissue eller fysiurgisker massage er. Min helkrops massage foregår til rolig musik. Selvom det er en kombinations massage, så kan jeg komme i dybden, hvis der er steder, hvor du har behov for det. Vælg helkrops massage, hvis du oplever stress symptomer, tankemylder eller bare vil være god ved dig selv.
Fysiurgisk massage
Denne type er den klassiske massage, som også kendes under navnet Swedish massage eller lægefaglig massage, og er en af de mest anvendte massageformer i Danmark. Den er opbygget på baggrund af fysiologisk viden om kroppens bevægeapparat: Muskler, sener og led. Det er en semi-dyb massage. Den er særlig god, hvis du lider af lettere spændte muskler. Massagen består primært af friktioner langs og på tværs af muskler, men supleres af tryk, hvor der er behov. Vælg fysiurgisk massage hvis du har kontorarbejde og oplever spændinger i skuldre, ryg og nakke.
High impact Deep tissue massage
Denne type er meget langsom og meget dyb massage, som rammer både de ydre og underliggende muskler. Metoderne er dybe tryk og dyb friktions massage. Den er særlig god, hvis du lider af myoser, meget spændte muskler eller træner hårdt. Oplever du svære muskel filtrationer, meget hårde og overbelastede muskler er deep tissue massage meget effektiv.
Jeg håber du er blevet lidt klogere ved at læse artiklen “Hvilken massage skal jeg vælge”. Hvad enten du vælge Helkrops, fysiurgisk eller deep tissue massage hos mig, så tilpasses massagen dig og dit behov. Så kig forbi Alssund massage i Sønderborg og giv din krop en god oplevelse.
Læs mere om mine behandlinger her